Hotel Calheta Beach Resort Madeira |
|
Det moderne 4-stjernede Hotel Calheta Beach ligger mellem de spektakulære bjerge som baggrund og en strand med gyldent sand. Dette fredede område har et af de bedste mikroklimaer på den subtropiske ø Madeira, og her kan man til fulde nyde den omliggende grønne natur, stranden og det klare blå hav. Man går direkte fra hotellets promenade ud på Calheta Beach' bløde sand. Gå en tur langs promenaden, og besøg den nærliggende marina, eller tag aktivt del i de gratis vandsportsaktiviteter såsom kajak, windsurfing, sejlads i vores katamaran, og kom endnu tættere på det krystalklare havs skønhed. Men husk også at slappe lidt af i de dejlige solsenge, som er placeret omkring swimmingpoolen, og tag en forfriskende svømmetur. Hotellet er for nylig renoveret, og gæsterne vil nyde den enkle, moderne stil og de omfattende faciliteter. Friske farver som lilla, grøn, rød og blå i forskellige nuancer funkler i det filtrerede sollys og skaber levende kontraster til det nutidige, enkle design. Din strandferie med familien eller romantiske ferietur bliver "velsignet" med et mildt klima, sol, en rolig beliggenhed og Hotel Calheta Beach' komfortable stil. |












