Hotel Calheta Beach Restauranter og Barer
|
Hotel Calheta Beach har forskellige restauranter og barer. På Restaurant Calheta kan gæsterne nyde en dejlig buffet med mange lokale specialiteter. Hvis man foretrækker a la carte, kan man gå på Onda Azul restauranten, hvor man kan nyde godt af Madeiras naturrigdomme i retter som tunbøf marineret i vin og hvidløg, den overraskende, men udsøgte kombination af sort sabelfisk med banan og espetada eller kød, der er spydstegt.
På Rabaçal Bar i stueetagen med udsigt over den udendørs pool er der ofte levende musik om aftenen, så der er en dejlig stemning til at nyde lidt godt selskab og måske en cocktail som den helt særlige "Calheta Beach". På andre tidspunkter er det et ideelt sted at slappe af - måske med en god bog. Pôr do Sol (“solnedgang”) Bar ligger ideelt til at nyde solen, specielt ved solnedgang, og den pragtfulde udsigt over strand og hav. Den ligger uden for selv hotelbygningen ved siden af børnepoolen. Her kan man nyde en drink før middagen eller måske et let måltid som f.eks. sandwich, salat eller en shake. Og for rigtigt at komme i feriestemning, kan man på Beach Bar nyde udsigten, lydene og duftene fra strand og hav, samtidig med at man får serveret drikkevarer og lette måltider.
|